Hurtige lån på nettet er en kærkommen hjælp for mange danskere eksempelvis i forbindelse med sommerferie og juleshopping.

Men for andre er det en mulighed, der er svær at styre. Således endte 18 % af alle kviklån i en inkassosag i 2013. I 2014 var tallet dalet en smule til 14 %, der dog stadig er uforholdsmæssig højt i forhold til andre lånetyper.

En del af forklaringen er den målgruppe, de hurtige lån på nettet især henvender sig til. Det er blandt andre unge, der har dårligt styr på deres økonomi og i det hele taget lavindkomstgrupper. Det er de grupper, der ser lyset i form af et hurtigt lån på 3.000 kroner eller 5.000 kroner – men også samtidigt de grupper, der har sværest ved at styre deres økonomi i forvejen og derved ved at overskue konsekvenserne af at sætte deres underskrift på en låneaftale.

Det overvejer landets politikere nu at gøre noget ved.

Grænser for ÅOP og betænkningsperioder

To af de mest populære forslag lyder på at indføre en betænkningsperiode for lånene eller at sætte en grænse for ÅOP.

Sidstnævnte tal – Årlige Omkostninger i Procent – er den samlede kreditomkostning i procent du betaler per år. Det inkluderer både den monielle rente, men også andre omkostninger som stiftelsesgebyrer og eventuelle kurtager ved forlængelser af kredittiden.

For de hurtige lån med ligeledes hurtig afbetaling er det et tal, der nemt kan ramme mere end tusinde procent. Til sammenligning betaler du med et almindeligt realkreditlån omkring 3-4 %, mens et banklån står dig i 5-10 % i rentebetaling.

Et andet forslag går ud på at lave en betænkningsperiode. I dag er det muligt at få penge på din konto fra allerede en time efter, du har ansøgt om lånene. Det appellerer især til de, der ikke har evner til at gennemtænke, hvad det er, de har gang i. Ved at indføre en betænkningsperiode på fx 24 eller 48 timer har personen mulighed for at genoverveje, om det virkeligt er nødvendigt med det pågældende lån eller ej.

Modargumentet for at gøre dette lyder især, at det er formyndiggørende over for de personer, der bliver ramt. Det var samme argument, der var med til at bane vejen for, at du i dag kan blive skilt øjeblikkeligt, hvis begge parter er enige og logger ind på det offentlige med Nem-ID.

Et tredje forslag fra en gruppe politikere går på helt at gøre det umuligt at låne for under 5.000 kroner. Det vil tvinge de helt små lån ud af markedet. Kritikere af dette forslag gør dog opmærksom på, at det kan tvinge nogle over, der ellers ville tage et mindre lån til at tage et større lån. Politikerne ville derved – stik imod intentionen – stille folk i en endnu værre situation end de kom fra. Derfor har dette forslag heller ikke mødt den store opbakning blandt andre politikere endnu.

Lån i stigning

Generelt tager flere og flere danskere de hurtige lån på internettet.

Det skyldes både at kendskabet er blevet større og at flere firmaer med store markedsføringsbudgetter er kommet til. For kviklånsfirmaerne er det – uanset en inkassorate på førnævnte tocifrede tal – nemlig en god forretning at låne de små beløb ud gang på gang.

DR.dk er blandt de medier, der i 2015 har sat fokus på historier om især unge, der ikke har haft evne til at styre deres kviklån. Det er sådanne historier, der har fået politikerne til at love reaktion.

Fra politikerne kom med forskellige forslag og medierne dækkede de forskellige firmaer der tilbyder kviklån er der dog sket et regeringsvalg. Den nye regering har ikke haft lejlighed til at kigge på de udfordringer, hurtige lån udgør for ungdommen endnu.

Derfor er det også tvivlsomt om vi ser noget ændre sig inden for kort fremtid.