Du kommer ikke uden om at skulle tegne en bilforsikring hvis du ejer en bil, men der er ingen grund til at betale ekstra for noget du reelt set kan være ligeså fint dækket af til færre penge. Og hvem vil ikke gerne spare penge?
“Den sorte boks”
Der er penge at spare på bilforsikringen, hvis du er villig til at få installeret en databoks, der måler bilens hastighed ved uheld. Forsikringsselskabet Alka tilbyder eksempelvis 25% rabat på din forsikring ved installation af deres såkaldte ”Alkaboks”. Selve installeringen af boksen koster 1.000 kr. og det er hurtigt tjent ind.
Vi snakker om mange penge sparet årligt hvis du kan trække 25% fra den samlede pris – så overvej om en sort boks kan være en mulighed for dig! Dog skal du være opmærksom på, at hvis boksen viser at du selv har kørt for stærkt i forbindelse med dit uheld vil det kunne koste dig mange penge da din selvrisiko vil stige. De første 5 km/t påvirker ikke din selvrisiko men derefter koster det 1.000 kr. pr. km/t, du har overskredet fartgrænsen.
Højere selvrisiko
Der vil altid være stor forskel i prisen på din bilforsikring afhængigt af hvilken bil du skal have forsikret. Men alle bilforsikringer har det til fælles, at de vil falde i pris jo højere du sætter din selvrisiko. Tommelfingerreglen er, at jo højere selvrisiko, du vælger, desto lavere vil den årlige forsikringspræmie være.
Du skal imidlertid sikre dig, at du har råd til at betale den høje selvrisiko, hvis uheldet skulle være ude. Hvis du generelt har en god økonomi og en opsparing i banken, så burde det ikke være noget problem. Men står du først med en skade og har du samtidig en højere selvrisiko end du har råd til at dække kan det være svært at se sig ud af. Vælg derfor med omhu!
Kør fornuftigt!
Vidste du at knap 4000 personer kommer til skade eller omkommer i færdselsuheld på de danske veje hvert år, ifølge Danmarks Statistik? Det er alt for mange. Og det kan faktisk have indflydelse på din forsikringspris hvorvidt du har været involveret i en ulykke.
Forsikringsselskaberne udregner blandt andet prisen på bilforsikring ud fra anciennitet og skadehistorik, og har du kørt skadesfrit i adskillige år, så vil du kunne tegne en billig bilforsikring. Det er derfor ikke kun vigtigt at overholde fartgrænser og færdselsregler i forhold til sikkerheden men også i forhold til din forsikringspris.
Sammenlign tilbud på bilforsikring
Der kan være kæmpe forskel på de forskellige forsikringsselskabers priser. Det er derfor en rigtig god idé, at sammenligne priser på de forskellige udbydere. Selvom alle forsikringsselskaber er at finde online, kan man hurtigt miste overblikket over hvem der tilbyder hvad. En hurtig og simpel måde at skabe et overblik på, er ved at benytte en sammenligningsportal til nemt at sammenligne de forskellige udbydere på markedet. Du kan f. eks benytte Samlino.dk til at sammenligne priserne på bilforsikring, hos de forskellige selskaber.
Hvis du finder en billigere bilforsikring, hos et andet selskab end dit nuværende, kan du bruge det til at forhandle prisen ned hos dit nuværende selskab. De fleste selskaber er villige til at gå ned i pris, for at beholde deres kunder og der er ingen grund til at skifte selskab, hvis du allerede er tilfreds med dit nuværende forsikringsselskab.
Alder og bopæl
Det er ikke alle der er bevidste om det, men hos de fleste forsikringsselskaber er din alder en vigtig faktor, når de skal prissætte din forsikring. Som udgangspunkt er din forsikring dyrere, jo yngre du er. Dette har bla. noget at gøre med, at yngre personer har mindre erfaring med at køre bil, og derfor har større chance for at være involveret i uheld.
Din bopæl spilder også en væsentlig rolle, når selskaberne skal udregne din pris.
Hvis du f. eks bor i en by med mange indbyggere, bliver prisen på din forsikring automatisk højere, da der er større chance for uheld, indbrud og lign.
Du kan læse mere om bilforsikring, og de forskellige faktorer der påvirker prisen på Samlino.dk.
Be the first to comment on "Gode tips til en billigere bilforsikring"