Arbejdsløsheden i Danmark falder lige nu. Økonomien er ude af den seneste lavkonjunktur og virksomhederne hyrer igen.
Men det betyder ikke, det lige pludseligt er blevet nemt at få et job.
Du skal stadig som arbejdssøgende ofte søge mod flere hundrede andre kvalificerede ansøgere til en almindelig stilling, hvis du ikke som arbejdstager står i en særligt stærk situation som tidligere selvstændig, uddannet inden for jura eller medicin eller lignende.
Vi giver her et par gode tips til, hvordan du som ledig kan slippe udenom ledighedskøen og igen melde dig ind i klubben af skattebetalende arbejdstagere i Danmark!
Hold dig i gang med frivilligt arbejde
For en arbejdsgiver er det en rød lampe, at du har siddet stillet i 2 år, mens du har søgt arbejde.
I stedet for bør du starte egen virksomhed (mere herom i næste punkt) eller holde dig i gang med frivilligt arbejde. Du bliver ikke trukket i dine dagpenge eller din kontanthjælp, når du laver frivilligt arbejde.
Fordelene er mange.
Du holder dig i gang. Du får et netværk blandt de frivillige. Du får et formål med din hverdag og noget at stå op for.
En kæmpe risiko for mange arbejdsløse danskere er, at de syner hen helt, fordi de ingen grund har til at stå op. Få mening med livet ved hjælp af frivilligt arbejde. Det kan i sidste ende være med til at sikre dig et job.
Start egen virksomhed
Behøver du at være ansat – har du måske kompetencer, der kan sikre dig en tilværelse som selvstændig?
Mange danskere starter som selvstændige, fordi de gerne selv vil bestemme eller har svært ved at indordne sig under en chef. Måske er det mere fleksible arbejdsforhold, de søger. Andre starter fordi at det er den eneste mulighed.
Du behøver ikke at være opfinder og have en god idé for at starte som selvstændig.
En mulighed er også, at du starter som fx tekstforfatter, bogholdere eller anden opgave, der kræver basale egenskaber, men herudover bare er et grind.
Fordelen ved at starte som selvstændig – udover friheden og selvbestemmelsen – er, at du gør dig selv meget mere attraktiv i forhold til senere ansættelse.
Hvis du er selvstændig viser du initiativ og du samler kunder sammen, du kan tage med over til en senere arbejdsgiver. En arbejdsgiver skal i sidste ende vurdere, om han eller hun tjener eller taber penge på at ansætte dig. Hvis du selv tager kunder med over fra din tid som selvstændig mindsker du kraftigt risikoen for at arbejdsgiver taber penge på dig og øger derved også incitamentet til faktisk at ansætte dig.
Deltag i kurser for ledige
En mulighed er også, at du opkvalificerer dine kompetencer for på denne måde at kunne søge en bredere skare af jobs.
Hvis du falder ind under en række betingelser – herunder at du er over 25 år og du er inde i din første ledighedsperiode – kan du være heldig at få betalt et kursus for ledige af dit jobcenter og din a-kasse i fællesskab.
Du kan se en oversigt over kurser for ledige her.
Formålet med kurserne for ledige er at give dig kompetencer inden for fx projektledelse, regnskab, online markedsføring, receptionistarbejde eller noget helt femte. Kompetencer, du ikke har i forvejen og som derved kan være med til at åbne døren for nye jobmuligheder.
Det helt klare formål med kurserne er, at du bagefter kan søge et job med lidt mindre konkurrence og derved igen komme i job. For samfundet giver det god mening at investere 20.000 kroner i dig og et kursus, hvis du herefter får et job og derved bidrager med skatter nærmere end at trække penge ud af systemet i form af dagpenge.
Be the first to comment on "Få job som ledig igen"