EM i fodbold: Et kig på de tre største favoritter

content-11Kilde: Pexels

Fodboldfans kan så småt begynde at glæde sig til sommer, hvor der skal spilles EM i fodbold.

Her venter der en spændende slutrunde, der for første gang bliver afholdt i forskellige europæiske værtsbyer. Byer som Rom, London og København er blevet udvalgt, og det bliver derfor første gang, at EM i fodbold finder sted på dansk jord. 24 hold kæmper om pokalen, og vi kigger her nærmere på de tre største bejlere.

England

Ser vi tilbage på VM i 2018, så det godt ud for England, der nåede hele vejen til semifinalen. Der er i det hele taget optimisme at spore i englændernes landsholdslejr for tiden. Under landstræner Gareth Southgate har England virkelig spillet god fodbold, og vigtigere end det så har de vundet mange af deres kampe. De har dog haft enkelte udfald, som for eksempel da Danmark i efteråret slog dem 0-1, men overordnet set har de set stærke ud på det seneste.

 

content-21Kilde: Pixabay

 

Vi kan derfor forvente et velspillende mandskab, der vil forsøge at vinde den første EM-titel i landets historie. Englænderne kan desuden drage fordel af at spille på hjemmebane. De skal således spille alle deres gruppekampe på Wembley, mens også begge semifinaler og finalen skal spille der. Noget der i høj grad taler til spillernes fordel.

Frankrig

Også Frankrig vurderes at have gode chancer. De bliver dog udfordret allerede i gruppespillet, hvor de er havnet i dødens pulje. Her møder de først Tyskland, der altid er gode ved slutrunder. Efterfølgende venter der en overkommelig kamp mod Ungarn, inden Cristiano Ronaldos Portugal venter. Det er derfor ikke selvskrevet at Frankrig klarer sig videre fra gruppespillet.

De forsvarende verdensmestre, kan dog læne sig op af Mbappe, der må siges at have taget fodboldverdenen med storm. Således tog han for nyligt rekorden som den yngste spiller til at score 100 mål i den franske liga, og med tanke på hans kvaliteter, er det nok ikke den sidste milepæl i hans karriere. Frankrig har generelt et stærkt hold, og af den grund må det også forventes at de går videre. Tyskland er hos bookmakerne favorit til at gå videre til odds 2.45, mens Frankrig giver odds 2.80 ved avancement. Portugal vurderes som værende det svageste hold af de tre.

Foruden Mbappe kan Frankrig også drage fordel af deres landstræners erfaring. Didier Deschamps vil nemlig være opsat på at gentage bedriften fra 1998 og 2000, hvor han selv spillede. Dengang var han anfører på det franske landshold, som han ledte til VM- og EM-guld. Frankrig står således med muligheder for at gentage det mønster, men nu med Deschamps i trænerrollen.

Belgien

Belgien er også et af de hold der skal holdes ekstra godt øje med. Danmark får fornøjelsen af at møde dem i gruppespillet, og det ligner på forhånd en svær kamp for Schmeichel og co. Belgien har en fantastisk trup af spillere til rådighed, og flere af verdens bedste fodboldspillere bærer et belgisk pas.

Landstræneren har også formået at få det maksimale ud af spillerne, og belgierne nåede også hele vejen til semifinalen ved VM i 2018. Her brillerede spillere som Kevin de Bruyne, Romelu Lukaku og Eden Hazard. De er blevet endnu mere erfarne siden da, og i Belgien er håbet, at spillerne kan bruge deres erfaring til at gå hele vejen.

Med så mange talentfulde spillere og trænere, er det svært at pege på en klar favorit. Det er dog klart at England, Frankrig og Belgien alle kan forventes en fremtræden rolle til sommerens slutrunde.

Be the first to comment on "EM i fodbold: Et kig på de tre største favoritter"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*


EM i fodbold: Et kig på de tre største favoritter

af Peter77 Læs også: 3 min
0