Betingelser for at opnå familiesammenføring

Der gælder mange regler for familiesammenføring, som man skal sætte sig godt ind i, hvis sammenføringen skal lykkedes. Nogle af reglerne går flere år forud for afgørelsen om en familiesammenføring, hvorfor man bør sætte sig ind i reglerne i god tid. Nedenfor kan du læse om de betingelser, som begge parter skal opfylde for at kunne blive familiesammenført.

Man skal have et familiemedlem i Danmark

Man kan blive familiesammenført, hvis man er udlænding og har familie i Danmark. Familien i Danmark kan være en ægtefælle, en registreret partner, en fast samlever, børn eller øvrige familiemedlemmer, som har boet i Danmark i mindst halvandet år.

Den omstridte 24- års regel

Én af betingelserne for familiesammenføring er 24-års reglen. Denne regel har været meget omdiskuteret blandt både politikere og befolkningen, siden den blev indført. 24- års reglen indebærer, at enhver, der skal familiesammenføres med en ægtefælle i Danmark, skal være 24 år gammel. Det samme gælder for det familiemedlem eller den ægtefælle, som er bosiddende i Danmark.

Denne betingelse blev en del af reglerne for familiesammenføring af flere årsager, men primært fordi politikerne ønskede at undgå tvangsægteskaber. Og netop tvangsægteskab er også en del af betingelserne for familiesammenføring. En sammenføring må nemlig ikke ske på baggrund af et tvangsægteskab.

Parret skal have tilknytning til Danmark

Det er dog langt fra nok, at begge parter er fyldt 24 år. Det er også en betingelse, at de skal have en fælles bopæl efter sammenføringen. Derudover er det en betingelse, at parrets tilknytning til Danmark er større end til det land, den udenlandske ægtefælle kommer fra.

Den nytilkomne skal bestå en danskprøve

Fra maj 2012 blev det en betingelse, at ansøgeren skal kunne bestå en danskprøve inden 6-9 måneder efter Folkeregisterets registrering af dennes ankomsttidspunkt. Hvis prøven ikke bestås, mister ansøgeren sin midlertidige opholdstilladelse. Dette betyder, at han eller hun skal rejse tilbage til sit hjemland.

Krav til den herboende ægtefælle

Det er ikke kun til den nytilkomne ægtefælle, der er krav. Det samme gælder for den herboende. Denne skal råde over sin egen bolig, som opfylder et specifikt boligkrav og skal kunne stille økonomisk sikkerhed til rådighed, der skal kunne dække eventuelle offentlige udgifter, som muligvis bliver nødvendige for at hjælpe den udenlandske ægtefælle.

Begge parter skal kunne fremvise økonomisk sikkerhed

Økonomisk sikkerhed er en anden betingelse, som stilles, når man skal foretage familiesammenføring. Hvis man skal sammenføres med en ægtefælles i Danmark, skal man kunne stille en økonomisk garanti på cirka 50.000 kroner. Denne økonomiske sikkerhed skal kunne gælde i fem år, fra opholdstilladelsen er givet. Det beløb kan dog nedsættes, hvis den tilkomne ægtefælle består nogle danskprøver.

Det er ikke kun den udefrakommende ægtefælle, som skal kunne bevise, at han eller hun har økonomisk sikkerhed. Det samme gælder for den ægtefælle, der er bosiddende i Danmark. Ægtefællen i Danmark skal nemlig kunne forsørge både sig selv og den udenlandske ægtefælle og må ikke have fået offentlig hjælp i tre år forud for afgørelsen om familiesammenføringen.

Der gælder andre regler for børn

Er der tale om familiesammenføring for børn, gør andre betingelser sig gældende. Hvis den, som skal familiesammenføres, er under 15 år, skal forældrene, der er bosiddende i Danmark, have fuld eller delvis forældremyndighed over barnet. Når barnet og forældrene er blevet sammenført, er det et krav, at barnet bor os denne forældre.

 

Hvis barnet er mellem 15 og 18 år, skal der være helt særlige grunde til, at en familiesammenføring skal finde sted. Dette kan eksempelvis være, at barnet risikerer tvangsfjernelse i sit hjemland, eller at det ikke har noget familie.

Be the first to comment on "Betingelser for at opnå familiesammenføring"

Leave a comment

Your email address will not be published.


*


Betingelser for at opnå familiesammenføring

af Kongepyton Læs også: 3 min
0